Privatlivspolitik
Kort version: vi laver plan- og miljørådgivning, ikke datahandel. Vi indsamler kun det vi har brug for, og kun så længe vi har brug for det.
Dataansvarlig
Stougaard Plan ApS (CVR 45908941), Rabalderstræde 7, 4000 Roskilde.
Ansvarlig: Lasse Emil Stougaard, direktør.
Kontakt: kontakt@stpl.dk · Tlf 26 82 08 25
Hvad vi indsamler
Når du besøger stougaardplan.dk:
- Server-logs hos Simply.com (IP-adresse, browser, tidspunkt, hvilken side du har set). Bruges til drift og fejlfinding. Slettes automatisk efter 30 dage.
- Anonym besøgsstatistik via Plausible Analytics — ingen cookies, ingen IP-lagring, ingen personhenførbare data. Vi ser antal besøg, sidevisninger, overordnede referrer-kategorier. Du kan ikke identificeres.
Når du sender mail til kontakt@stpl.dk:
- Mailen lander i Gmail (Google Workspace). Den opbevares så længe vi har en aktiv dialog, og slettes når sagen er afsluttet — typisk efter 1-2 år.
Retsgrundlag
Server-logs: legitim interesse i at drive et fungerende website (GDPR art. 6, stk. 1, litra f).
Mailkorrespondance: opfyldelse af aftale eller skridt før indgåelse af aftale (GDPR art. 6, stk. 1, litra b).
Videregivelse og databehandlere
Vi videregiver ikke dine oplysninger til tredjepart udover de databehandlere, vi er afhængige af for at drive forretningen, og den modtager, der er nævnt nedenfor. Listen over databehandlere er den samme som i vores databehandleraftale på stougaardplan.dk/dpa, hvor den opdateres løbende:
- Simply.com A/S (hosting, mail, DNS) — Danmark, EU. Databehandleraftale via Simply.coms standardvilkår (GDPR art. 28).
- Google LLC (Workspace) (mail, dokumenter, kalender) — EU/USA, EU-US Data Privacy Framework.
- Billy ApS (økonomisystem, fakturering) — Danmark, EU.
- Notion Labs, Inc. (projekt- og vidensdatabase, herunder kontaktoplysninger og sagshistorik) — USA, EU's standardkontraktbestemmelser. Data lagres i EU (AWS Frankfurt).
- Hetzner Online GmbH (krypteret offsite backup) — Tyskland, EU.
- Microsoft Corporation (videomøder, Microsoft Teams) — EU/USA, EU-US Data Privacy Framework.
- Apple Inc. (iCloud-fotosynkronisering, herunder billeder fra besigtigelser) — EU/USA, EU-US Data Privacy Framework.
- Plausible Insights OÜ (webtrafik-analyse, cookie-fri, ingen personhenførbare data) — Estland, EU.
- Stripe Payments Europe Ltd. (betaling for digitale produkter) — Irland, EU.
Modtager, der ikke er databehandler. Vi bruger Claude fra Anthropic som AI-assistance i vores arbejde, via et individuelt abonnement på Anthropics forbrugervilkår. Oplysninger, der indgår i det arbejde, sendes til Anthropic Ireland, Limited, som er selvstændig dataansvarlig for dem. Anthropics egen privatlivspolitik gælder for Anthropics behandling. Indstillingen for modeltræning er slået fra siden 16. oktober 2026. Anthropic oplyser, at data da opbevares i op til 30 dage, og at indhold, der markeres til sikkerhedsgennemgang, kan opbevares og anvendes uanset indstillingen. Vores grundlag for at videregive oplysningerne er vores legitime interesse i at kunne bruge digitale værktøjer i rådgivningen (GDPR art. 6, stk. 1, litra f).
Vi bruger også Codex fra OpenAI som AI-assistance, via et individuelt ChatGPT-abonnement på OpenAIs vilkår for privatpersoner. Oplysninger, der indgår i det arbejde, sendes til OpenAI Ireland Limited, som er selvstændig dataansvarlig for dem. OpenAIs egen privatlivspolitik gælder for OpenAIs behandling. OpenAI oplyser, at indhold fra tjenester for privatpersoner kan anvendes til modeltræning, medmindre brugeren fravælger det i kontoens indstillinger. Status for vores indstilling fremgår af § 6 i vores databehandleraftale. Grundlaget for videregivelsen er det samme som for Claude.
Dine rettigheder
Du har ret til indsigt, berigtigelse, sletning, begrænsning og indsigelse vedrørende dine personoplysninger. Skriv til kontakt@stpl.dk, så svarer vi inden for 30 dage.
Du kan klage til Datatilsynet hvis du mener vi behandler dine oplysninger i strid med GDPR.
Ændringer
Politikken kan blive opdateret. Du finder altid den nyeste version her. Sidst ændret 16. oktober 2026: Codex fra OpenAI er tilføjet i afsnittet om modtagere, der ikke er databehandlere. Ændret samme dag: Anthropic er flyttet fra listen over databehandlere til et særskilt afsnit om en modtager, der ikke er databehandler. Ændret 21. september 2026: Voyage AI, Inc. er fjernet som underdatabehandler — vores interne vidensbase søges nu udelukkende via et lokalt indeks, uden ekstern embeddings-tjeneste.