Stougaard Plan ApS

Plan- og miljørådgivning

Skal du bruge en planfaglig specialist?

Mange byggeprojekter starter på tegnestuen. Den samme rådgiver, der skitserer bygningen, bliver ofte bedt om også at skrive plangrundlaget.

Men er det ikke lidt som at bede en dygtig tømrer om også at stå for rør og mur? Han kan godt løse opgaven – men der findes fagfolk, der netop er eksperter rør og mur.

Lasse Stougaard er den faglige specialist, du har brug for, når du arbejder med fx lokalplaner eller miljøvurdering. Jeg kender planloven og praksis fra flere sider af bordet – både som tidligere planchef i kommunen og som rådgiver for udviklere og infrastrukturaktører, herunder lufthavne.

Plan- og miljøfaglig ekspert Robust plangrundlag fra start

Kvalitet i plangrundlaget, uden procesfejl

Mit arbejde handler ikke om at skrive så mange sider som muligt, men om at skabe et solidt grundlag, der holder hele vejen:

  • planstatus og bindinger er gennemgået, så vi ved, hvad der kan lade sig gøre
  • miljøhensyn og nabointeresser er tænkt ind fra start
  • roller og snit mellem kommune, bygherre og øvrige rådgivere er tydeligt beskrevet
  • tidsplanen er realistisk, fordi vi ved, hvilke skridt der skal gennemføres hvornår

Jeg gør mig umage med forarbejdet, fordi det reducerer risikoen for stop og dyre omveje senere i forløbet. Et klart plangrundlag giver ro hos både kommune, bygherre og øvrige rådgivere – og gør det lettere at holde tempoet, når projektet skal videre.

Min rolle i projektet

Tegnestuen beholder ansvaret for bygninger og landskab. Jeg tager ansvaret for plan og myndighedsdel – og sørger for, at:

  • plangrundlaget bruger de muligheder, lovene faktisk giver
  • proces og leveringer passer til den konkrete kommunes forventninger
  • beslutningspunkter og risici er tydelige for både bygherre og kommune

På den måde får I ikke bare en leverandør af tekst, men en planfaglig ekspert, der sikrer klarhed, tempo og realiserbarhed i den del af projektet, som alt andet bygger på.

Ydelser

Alt skræddersyes til opgaven. Mindre spildtid, hurtigere beslutninger og færre overraskelser – fra første dag.

Lokalplaner

Vi starter med sted, planrammer og politik, før der skrives. Derefter lægger vi en enkel plan for forløbet og skriver lokalplanen i jeres skabeloner, så den kan gå direkte ind i sagsfremstillinger og høringsmateriale.

  • I opnår: Lokalplaner, der hænger sammen med stedet og kan vedtages uden mange ekstra runder.
  • I får: Procesplan, udkast til lokalplan, høringsmateriale og justeringer efter høring samlet ét sted.

Resultat: Sager, der kan lægges på politisk dagsorden med ro i maven.

Miljøvurdering (SMV/VVM)

Vi sørger for, at miljøspor og planspor følges ad. Vi afklarer tidligt, om der er behov for miljørapport, og lægger et niveau for undersøgelserne, der er fagligt stærkt uden at bremse tidsplanen.

  • I opnår: Miljøvurderinger på et sikkert grundlag, der ikke kommer som en sen overraskelse.
  • I får: Screening eller miljørapport, koordineret med lokalplanen og klar til sagsbehandling.

Resultat: Planer og projekter kan godkendes med tydelig dokumentation af påvirkninger og afværge.

Husrådgiver for kommuner

En husrådgiver-aftale giver jer planberedskab, når der kommer flere sager, end eget team kan løfte. Vi kender kommunen, rammerne og de igangværende projekter og kan kobles på lokalplaner og miljøvurderinger med kort varsel.

  • I opnår: Tryghed for, at der står plan- og miljøfaglig hjælp klar, når behovet opstår.
  • I får: Rammeaftale med adgang til sparring, lokalplanudarbejdelse og styring af miljøvurdering efter aftalt omfang pr. måned.

Resultat: Planopgaver samler sig ikke i kø, og politikere får gennemarbejdede sager til rette tid.

Profil

Lasse Emil Stougaard

Jeg har arbejdet med planlægning, byudvikling og miljøvurdering i kommuner, i KL og i en kompleks infrastrukturvirksomhed. Erfaringen spænder fra planlægger- og ledelsesroller til strategisk interessevaretagelse og projektledelse – altid med fokus på realiserbarhed og klare beslutningsspor.

Kernekompetencer

  • Strategisk planlægning og miljøvurdering. Solid erfaring med kommune- og lokalplaner samt miljøvurdering. Jeg arbejder med proportional dokumentation og tydelige beslutningsspor.
  • Politisk tæft og interessevaretagelse. Erfaring med forhandling, høringer og netværk – fra rådhus til Christiansborg – med blik for tempo og kvalitet.
  • Myndigheds- og projektledelse. Koordinering mellem borgere, politikere, myndigheder og rådgivere – oversat til klare anbefalinger.
  • Kommunikation og relationer. Jeg formidler komplekst stof kort og brugbart – til politikere, borgere og fagfolk – og bygger tillid på tværs af aktører.

Samlet styrke: Jeg kombinerer planlov og miljøfaglighed med politisk forståelse og praktisk projektledelse. Det giver realiserbare planveje, tidlig risikostyring og en proces, hvor strategi, myndighedsdialog og interessenter hænger sammen.

Lasse Emil Stougaard
Portræt af Lasse Emil Stougaard

Erfaring

  • Senior Planning Specialist · Københavns Lufthavne (CPH)
  • Planchef · Gribskov Kommune
  • Specialkonsulent · KL
  • Byplanlægger · Holbæk Kommune & Arkitema Urban

Uddannelse

  • Civilingeniør i By-, Energi- og Miljøplanlægning
  • HD2 i Air Transport Management
  • Prosci Change Practitioner

Artikler & debat

Udvalgte artikler og debatindlæg om planlægning, miljøvurdering og myndighedsdialog – skrevet til fagmedier og faglige netværk.

Debat · Byrummonitor · 26. aug 2025

Der er intet odiøst ved, at bygherrer skriver udkast til lokalplaner

Om forskellen på at skrive og at have mandat, når bygherres rådgiver leverer lokalplanudkast. Viser, hvordan politisk startredegørelse, klare roller og gennemsigtighed kan styrke borgerinddragelsen. Særlig relevant for planchefer, direktører og udviklere, der bruger eksterne rådgivere til planarbejdet.

Læs indlægget på Byrummonitor

Debat · Byrummonitor · 20. aug 2025

Plan om at udbrede skruefundamenter til alle sommerhuse er juridisk sårbar og risikerer at ramme skævt

Gennemgår, hvordan krav om én bestemt funderingsmetode i en lokalplan kan være juridisk svagt. Peger på, at klimatilpasning i planlægningen bør formuleres som mål og effekter frem for teknik, så forskellige jord- og vandforhold kan håndteres. Relevant for planchefer, teknikchefer og politikere, der vil bruge planloven til klimaindsats.

Læs indlægget på Byrummonitor

Portefølje

Cases grupperet efter tema – hver med kort intro og “Problem · Greb · Resultat”.

Strategisk plangrundlag & masterplaner

Samlet plangrundlag for hele lufthavnen (CPH)

Én retning for drift og udvikling på tværs af 1.100 ha med mange afhængigheder.

Problem:
Fremtidssikring af national nøgleinfrastruktur.
Greb:
Tværfaglig koordinering, fælles metode plan+miljø, faste myndighedsloops.
Resultat:
Beslutningsklar retning og robust plangrundlag.
Kilde: CPH · Udviklingsplaner

Kommuneplan efter 8 års stilstand (Gribskov)

Nyt fælles udgangspunkt og forankring i økonomi og bæredygtighed.

Problem:
Uaktuelt plangrundlag og lavt politisk ejerskab.
Greb:
Analyser, tværfaglig koordinering, tydelige beslutningsspor.
Resultat:
Vedtaget kommuneplan 2021–33 med bred opbakning.
Kilde: Gribskov · Kommuneplan

Mobilitet & parkering

Parkering og mobilitet (15.000 → 30.000, skalerbar) · CPH

Kapacitet følger passagerflowet – uden at låse projekter på forhånd.

Problem:
Svingende passagertal og behov for fleksibilitet.
Greb:
Scenarie-setup i LP/SMV; rammer der kan skaleres trinvis.
Resultat:
Klare udløsere og færre itererede runder i projektering.
Kilde: CPH · Udviklingsplaner

Terminalnær service & hospitality

Overnatningskapacitet ved terminaler · CPH

Flere brugergrupper – samme område. Hotel/sleeping pods indarbejdet i plan og miljø.

Problem:
Mangel på sove-/hvilekapacitet tæt på terminaler.
Greb:
Plan+miljø-integration og målrettede myndighedsworkshops.
Resultat:
Forudsigelig byggeret og etapevis realisering.
Kilde: CPH · Udviklingsplaner

Lufthavnsdrift & miljø

Airside geometri og miljø (støj/luft) · CPH

Placering og afskærmning af rulleveje/standpladser brugt som miljøvirkemidler.

Problem:
Kapacitets- og støjhensyn i bynær placering.
Greb:
Geometri koblet til miljømål; tydelige afvejninger.
Resultat:
Færre friktioner i myndighedsprocessen.
Kilde: CPH · Udviklingsplaner

Erhverv & arealudlæg

Erhvervspark øst for Kystvejen · CPH

Lang horisont og skiftende behov – fleksible anvendelser med klar retssikkerhed.

Problem:
Usikkerhed om fremtidige anvendelser over 20–40 år.
Greb:
Fleksible bestemmelser og tydelige proceskrav.
Resultat:
Høj anvendelighed uden at gå på kompromis med myndighedskrav.
Kilde: CPH · Udviklingsplaner

Erhvervsudlæg ved motorvej (14.E06) · Holbæk

Planramme målrettet transport/logistik med miljø- og trafikhensyn.

Problem:
Behov for lokaliseringsklar ramme.
Greb:
Miljøklasser, trafikkrav og hensyn til drikkevand/landskab.
Resultat:
Vedtaget ramme målrettet efterspurgte erhvervstyper.
Kilde: Kommuneplan 2024 · 14.E06

Byudvikling & bolig

Troldebakkerne (ca. 700 boliger / ~70 ha) · Gribskov

Ny bydel ved Helsinge. Rammelokalplan og klyngevis udviklingsmodel gav retning og etapeøkonomi.

Problem:
Behov for ny bydel med tydelig økonomi og tempo.
Greb:
Klynger, markedsspor og koordineret myndighedsdialog.
Resultat:
Igangsat byggemodning/udbud og klar udviklingsretning.
Kilde: Troldebakkerne · Projektinfo

Boligudvikling (Søbæksparken / Landlyst) · Holbæk

Hvilede arealer kom i spil via opsøgende bygherredialog og parallel planlægning.

Problem:
Uklare forudsætninger og lav fremdrift.
Greb:
Samtidig LP/MV og tæt dialog med bygherre.
Resultat:
Beslutningsklare lokalplaner og aktiverede projekter.

Klima, kyst & energi

Kystbeskyttelse, Kisserup (Tuse Næs) · Holbæk

Forprojekt og myndighedsproces for fælles kystbeskyttelse – med tydelig interessentplan.

Problem:
Tilbagevendende stormflod og oversvømmelsesrisiko.
Greb:
Koordinering m. Kystdirektoratet og politisk fremmebeslutning.
Resultat:
Kommunalt fællesprojekt sat i gang; videre bearbejdning med rådgivere.
Kilde: Holbæk · Kystbeskyttelse

Solenergianlæg (Svinninge) · Holbæk

LP + miljøvurdering med klar afgrænsning og landskabshensyn for VE-anlæg.

Problem:
VE-udbygning uden konflikt med omgivelser.
Greb:
Afgrænsning, visualisering og proportional dokumentation.
Resultat:
Gennemsigtige rammer for etablering og drift.
Kilde: LP 1012

Biogasanlæg (multisite-screening) · Holbæk

14 potentielle placeringer belyst med åben hørings- og dialogproces; store borgermøder.

Problem:
Stort energiprojekt med lokal modstand.
Greb:
Screening, dokumentation og struktureret borgerdialog.
Resultat:
Velbelyst beslutningsgrundlag; projekt stoppet efter politisk skifte.
Kilde: Dagsorden

Detailhandel & lokal forsyning

Dagligvarebutik v. Tåstrup Møllevej · Holbæk

Ny LP med klare anvendelser og volumener gav basis for investering og lokal forsyning.

Problem:
Uhensigtsmæssig butiksstruktur og forældede rammer.
Greb:
Tydelige bestemmelser og volumenstyring.
Resultat:
Forudsigelighed for bygherre og lokal forsyning.
Kilde: LP 287

Politik & netværk

Politisk interessevaretagelse (planloven) · KL

Indspil, analyser og talepunkter styrkede den fælles kommunale position.

Problem:
Behov for smidigere rammer i omdannelse, detailhandel og processer.
Greb:
Policy-oplæg og forhandling i netværk med kommuner/ministerier.
Resultat:
Mere klar dagsorden i dialogen med staten.
Kilde: KL-udspil (pdf)

Netværk for byplanlæggere (50 kommuner) · KL

National videndeling med værktøjer, programmer og online sparring.

Problem:
Spredt praksis og tabt læring mellem kommuner.
Greb:
Netværk, workshops og løbende formidling.
Resultat:
Fælles løsninger og bedre tempo.
Kilde: KL · Netværk

Governance, interessenter & drift

Stakeholders & myndigheder · CPH

“Ingen overraskelser”-princip med faste møder og fælles workshops.

Problem:
Mange aktører og høje krav (PLST, Tårnby, Dragør m.fl.).
Greb:
Struktureret møde-cadence, fælles referater, åben risikolog.
Resultat:
Hurtigere afklaringer og færre tilbage-loop.
Kilde: CPH · Udviklingsplaner

Teamleder · Roskilde Festival

Byggesagsproces og koordineret dialog for en midlertidig by under tidspres.

Problem:
Stramme rammer og sikker drift.
Greb:
Planlagt sagsflow og løbende afklaringer.
Resultat:
Sikker, forudsigelig afvikling.
Kilde: Roskilde Festival

Undervisning & faglig kvalitet

Ekstern censor · AAU/DTU

Praksisnære kriterier og realiserbarhed i feedback til byplanprojekter.

Problem:
Behov for bedre kobling mellem teori og praksis.
Greb:
Faglig feedback og klare realiserbarhedskriterier.
Resultat:
Skarpere projekter og bedre eksamensgrundlag.

Lad os tage en samtale

Er I i gang med noget, der kræver planfaglighed, myndighedsforståelse og overblik? Skriv en kort besked – så vender vi hurtigt tilbage.

Praktik

  • • Base: Roskilde
  • • Område: Hele Danmark
  • • Svar: typisk inden for 24–48 timer
  • • Mail: kontakt@stpl.dk